
Skridttællere og aktivitetsmålere er blevet meget populære i vores bestræbelser på at leve sundere. Det er en nem og hurtig måde at holde styr på, hvor meget man egentlig bevæger sig i løbet af en dag. Men det fleste har nok oplevet at komme hjem fra arbejde og se, at det er meget begrænset hvor mange skridt det er blevet til på en arbejdsdag.
Men hvad gør man så? 10.000 skridt kan virke helt uoverskueligt på dette tidspunkt, og så kommer man måske slet ikke ud på den gåtur. Men hvor mange skridt er egentlig nødvendige, før det har en sundhedsmæssig effekt?
Dette spørgsmål har et nyt studie forsøgt at gøre os klogere på. Her finder man, at selvom gruppen der går omkring 10.000 skridt om dagen oplever de største sundhedsmæssige effekter målt på risikoen for tidlig død samt risikoen for hjertekarsygdomme, ja så er der altså stadig store sundhedseffekter af hente på vejen til de 10.000 skridt.
ALT er bedre end ingenting, og omkring 4.000 skridt ville effekterne være 50% af det samlede ved at gå 10.000 skridt. Men de største effekter var altså stadig ved at opnå de 10.000.
Selvom antallet af skridt er vigtigt, er det også vigtigt at fokusere på kvaliteten af dine skridt. At gå med en moderat til høj intensitet, hvor du føler dig en smule forpustet og opvarmet, kan lede til endnu større sundhedsmæssige fordele end blot at gå et stort antal skridt i lavt tempo.
Uanset om du når 10.000 skridt om dagen eller ej, er det vigtigste at finde en rutine, der passer til din livsstil og som du nyder. En skridttællere kan være et nyttig værktøj til at motivere dig og holde dig ansvarlig – men det er vigtigt at huske, at enhver form for aktivitet bidrager til din sundhed og trivsel, uanset antallet af skridt.
Så tag det første skridt i dag, og lad dine skridt tælle mod en sundere livsstil.